Avoriaz

Avoriaz ligner ikke de andre franske satellitbyer. I byen er alle huse beklædt med træ og bilkørsel er ikke tilladt i byen. Al transport foregår i stedet på ski, til fods eller i hestetrukket kane. Så når man først er ankommet, emmer byen af ferie.

Avoriaz og Portes De Soleil

Skiområdet består af intet mindre end 650 km sammenhængende piste i Portes du Soleil (solens port) med mulighed for at køre over grænsen til Schweiz.

Faktisk er Portes du Soleil et fantastisk skiområde med blå pister placeret tæt ved byerne samt røde og blå der forbinder området.
For let øvede skiløbere er der således adgang til hele området uden at skulle kæmpe sig ned af en snæver sort piste.
Er man til skiløb uden for pisterne må man ikke snyde sig selv for en tur med en lokal guide.

LE MUR (MUREN)

Le Mur (Muren) er en ekstrem sort pukkelpiste, som mange har som mål for at teste deres skiløb. Er man en meget erfaren skiløber som ønsker udfordring, kan Muren rolig betragtes som en udfordring.

Transport

BIL

via Tyskland og Schweiz.
Ruten kan bla. planlægges med Google Maps.
Der er ca. 1250 km fra Putgarden til Avoriaz Station.

Bemærk: Du skal vælge “Avoriaz Station” til at beregne din rute med på Google Maps.

FLY

Med fly til Geneve lufthavn, herefter bus/taxi til Avoriaz Station.
Det er muligt at blive afhentet i lufthavnen med dele-taxi og blive kørt direkte til byen. Her er link til taxi-selskabet  Ski-Lifts, bruger du de,t får du altid 10% rabat.